26 april 2015

Når far tager i krig

Billede af: Jakob M. Knudsen

Jeg har fortalt om hende før, og nu gør jeg det igen. Jeg kender denne helt fantastiske kvinde. Hun er super dygtig og utrolig kreativ.
Jeg var på et meget spontant visit hos hende her den anden dag (mere om dette senere), og selvom det er noget tid siden jeg har set hende sidst, 
bliver jeg modtaget med et smil og en varme, så man ikke kan undgå at føle sig hjemme fra det sekund man træder ind af døren. 
Væggene brydes af en del af hendes egen kunst, en kunst som jeg holder rigtig meget af.


Denne fantastiske kvinde har nu været med til at udgive bogen 'Vi ses far'. Bogen henvender sig til de 3-5-årige børnehavebørn, 
og målet med bogen er at hjælpe børnene med at sætte ord på de følelser, de har, når de savner deres far eller mor igennem længere tid.
Bogen handler om den lille dreng Frederik på 4 år, hvis far er soldat og skal udsendes. Man følger Frederik fra den dag han sender sin far afsted, 
og til han igen tager imod ham i lufthavnen med flag og kram.  

Illustrationer af Emilie Melgaard Jacobsen

Jeg så engang i fjernsynet, et kærestepar der fortalte hvordan det var at skulle sende den ene i krig. Manden fortalte hvor svært det var som soldat at skulle skrive et afskedsbrev til dem han elskede allermest, 'just in case' at han ikke skulle komme hjem, og hvor svært det var for kæresten at skulle leve her hjemme med angsten og frygten.
Børn mærker og føler også en masse, og de små børn kan måske ikke helt forstå tingene på samme måde som de ældre børn kan. Men bogen her er et lille skridt på vejen, et lille redskab til forældre og børn, og en hjælpende hånd til at få de små børn igennem en svær periode.


Kender du nogen børn i alderen 3-5 år hvis far eller mor, er/har været/eller skal udsendes, 
så er denne bog et rigtig dejligt redskab at have.

Billede af: Jakob M. Knudsen
Boget er skrevet af  Luise Gibler Rohde og illustreret af Emilie Melgaard Jacobsen
Se mere på deres facebook side - Vi ses far



Ingen kommentarer:

Send en kommentar